ITU / Om ITU / Presse / Nyheder fra ITU / Kan energiforsyningen i Danmark blive mere robust og bæredygtigt efter indisk forbillede?

Kan energiforsyningen i Danmark blive mere robust og bæredygtigt efter indisk forbillede?

Et netop afsluttet netværksprojekt mellem danske og indiske forskningsinstitutioner, virksomheder og NGO'ere kan måske resultere i en grønnere og mere resilient energiforsyning i Danmark.

Skrevet 25. august 2026 08:00 af Jari Kickbusch

I Danmark bryster vi os ofte af at være et digitalt foregangsland, hvor vi udvikler it-løsninger, som kan bruges i andre lande. Ifølge professor på IT-Universitetet (ITU), Yvonne Dittrich, kan vi imidlertid også lære en del fra andre lande.

I to år har Yvonne Dittrich stået i spidsen for det netop afsluttede projekt, Danish-India Bilateral Research Initiative on Digitalized Green Hydrogen Ecosystems (også kaldet H2BRIDGE), hvor forskere fra ITU og DTU har arbejdet i et dansk-indisk netværk bestående af forskere, virksomheder og NGO'er. Formålet med projektet, som blev finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, var at styrke forskningssamarbejdet mellem Danmark og Indien om digitaliserede grønne brintøkosystemer.

"Samarbejdet resulterede i et fælles forskningsprojekt mellem DTU, indiske universiteter samt indisk og dansk industri. Et andet centralt resultat er en fælles køreplan for grønne brintsystemer, som systematisk identificerer videnskløfter og skitserer fremtidige retninger inden for systemmodellering, design af vedvarende energianlæg, digitalisering af energinettet og markedsintegration," siger Yvonne Dittrich.

Fleksibel energiforsyning

Netværkssamarbejdet gav ikke blot et grundlag for at undersøge, om brint kan anvendes til at skabe bæredygtige energisystemer. Under et besøg i Indien observerede Yvonne Dittrich, hvordan landet benytter decentrale ressourcer til at imødekomme den voksende efterspørgsel på elektricitet. Mange indiske husstande og virksomheder har alternative måder at producere og lagre energi på. For eksempel er solcelleanlæg på hustage meget udbredte. Gennem projektet blev hun også opmærksom på lanceringen af en peer-to-peer-platform, der gør det muligt at handle overskydende elektricitet direkte mellem producenter og forbrugere. Ifølge Yvonne Dittrich vil dette potentielt kunne bidrage til en større robusthed i Danmark, da vores energiforsyning i høj grad er afhængig af et begrænset antal store leverandører.

"Decentrale strukturer er mere robuste, da de ikke er afhængige af én enkelt aktør: Systemet fungerer, selv når enkelte dele kobles fra," siger Yvonne Dittrich.

Resiliens

Fundamentet for peer to peer-platformen er Beckn-protokolen. I forskningsartiklen ”Beyond platforms — Growing distributed transaction networks for digital commerce”, undersøger Yvonne Dittrich og hendes medforfattere, hvordan decentraliserede digitale infrastrukturer kan udvikles og styres med en open source protokol for transaktioner i digitale handelsnetværk med små aktører. Artiklen tager udgangspunkt i en idé om, at transaktioner og data kan håndteres ligesom beskeder på internettet; dvs. på tværs af mange mindre aktører, hvilket fremmer inklusion, innovation og robusthed.

"Forskningsresultater viser, at decentrale forretningstransaktioner er teknisk mulige, men at styringsmekanismerne skal designes og implementeres omhyggeligt for hvert enkelt område. Indførelsen af peer-to-peer-el-handel i Indien giver en bedre forståelse af, hvilken styring, der er nødvendig for en decentralisering og øget fleksibilitet i el-systemet," siger Yvonne Dittrich.

Bæredygtighed

En decentral energiforsyning vil potentielt kunne bidrage til målet om at skabe klimaneutrale samfund. I Indien er Beckn-protokolen for eksempel blevet brugt til at handle med elektricitet til elbiler og ladestationer. Visionære startups og små virksomheder gør det muligt for brugere at vælge opladning fra vedvarende energikilder og letter handel med grøn strøm mellem producenter og forbrugere. Dette reducerer transaktionsomkostninger og fremmer klimavenlige løsninger.

"Peer-to-peer-energi i Danmark vil muligvis gøre solceller på tage af lejligheds- og kontorbygninger mere rentable. Flere solceller på tagene ville flytte energiproduktionen tættere på forbruget, hvilket vil mindske belastningen på de regionale forbindelser i elnettet. Måske vil det også reducere behovet for nogle af de store solenergianlæg i landdistrikterne. Det vil dog også kræve større fleksibilitet hos forbrugerne," fortæller Yvonne Dittrich.

I Indien forsøger man i disse år at bevæge sig væk fra en centraliseret arkitektur for at skabe bedre vilkår for decentral og bæredygtig energiproduktion. Ifølge Yvonne Dittrich bør vi i Danmark følge med i den udvikling for at lære om både muligheder og udfordringer.

"En af de store udfordringer er udviklingen af passende styringsstrukturer for sådanne decentrale løsninger. Jeg er en del af to aktuelle ansøgninger, som – hvis de lykkes – vil skaffe finansiering til ph.d.-studerende, der skal undersøge styringen af decentrale digitale offentlige infrastrukturer i andre domæner. Et drømmescenarie ville være at indgå i et indisk-dansk projekt, der undersøger, hvordan peer-to-peer-handel med elektricitet kan blive muligt," slutter hun.