Deltagere set oppe fra

IT-Camp for kvinder

Deltagere og underviser

Prøv kræfter med IT i din ferie

Er du nysgerrig på, hvad der ligger bag de hjemmesider, apps og digitale løsninger, du bruger hver dag?

IT-Camp er en gratis todages bootcamp for kvinder mellem 16 og 25 år, der finder sted på IT-Universitetet i påske- og efterårsferien. Hen over to dage får du mulighed for at prøve kræfter med programmering, data og kunstig intelligens sammen med andre unge kvinder, der er nysgerrige på teknologi.

Du behøver ikke have erfaring med programmering. Gennem praktiske workshops bygger du blandt andet din egen hjemmeside, programmerer robotter og arbejder med data og kunstig intelligens. Undervejs møder du også kvindelige studerende fra IT-Universitetet, som fortæller om uddannelserne i Softwareudvikling og Data Science og om hverdagen som studerende.

Hvem er det for?

IT-Camp er for kvinder mellem 16 og 25 år, som går på STX, HTX, HHX, EUX eller HF eller allerede er blevet studenter. Formålet er at give dig mulighed for at afprøve forskellige områder inden for it og få et bedre grundlag for dit uddannelsesvalg.

Du kan medbringe din egen computer eller låne en af os. Vi sørger for frokost, snacks og forfriskninger.

Mød en deltager

Zenia Rose tilmeldte sig IT-Camp for at finde ud af, om programmering var noget for hende og besluttede at søge ind hos os efter 3.g.

Det får du mulighed for:

Programmere robotter og få dem til at tegne mønstre.

Bygge og style din egen hjemmeside i HTML og CSS.

Arbejde med data og datavisualisering i Python.

Få en introduktion til kunstig intelligens og billedgenkendelse.

Møde andre kvinder med interesse for teknologi og IT

Praktisk info

Kursusdage:
Mandag d. 12/10 kl. 9:00 - 16:00
Tirsdag d. 13/10 kl. 9:00 - 16:00
Sted: IT-Universitetet i København
Frokost, snacks og forfriskninger
Optagelse fra d. 11. september
Gratis



Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til codingcafe@itu.dk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!