Kvalitet via kursusevalueringer
IT-Universitetet gennemfører hvert semester en studenterevaluering af kurserne.
Hvordan og hvornår?
Kursusevalueringen er dialogbaseret og indeholder to elementer:
- En formativ evaluering på holdet til afstemning af forventninger mellem studerende og undervisere
- Et spørgeskema om undervisningen og de studerendes læringsudbytte
Den formative evaluering foregår i løbet af den første halvdel af kursets undervisningsperiode. Spørgeskemaet er åbent for besvarelse de sidste to uger af undervisningsperioden.
Undervisere og ledelse får adgang til de studerendes besvarelser en uge efter spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet.
Resultaterne af evalueringen
Fra efterårssemestret 2019 implementerede ITU et nyt evalueringskoncept med et kort, revideret spørgeskema suppleret med en formativ evaluering (den formative evaluering dokumenteres ikke).
Forår 2026
Forår 2025
ITU offentliggør anonyme kursusevalueringsresultater indhentet fra spørgeskemaet. Vi offentliggør ikke evalueringsresultater om navngivne undervisere eller de studerendes uddybende kommentarer.
I spørgeskemaets fritekstfelt kan de studerende give feedback vedr. kurset og læring. De kan også kommentere på generelle forhold på ITU, bl.a. undervisningsmiljøet. Hvis der er kommentarer om generelle forhold, samler studieadministrationen dem og sender dem til de relevante afdelinger, fx It-afdelingen og Facilities Management.
Kvalitetssikring
Underviserne og uddannelsens daglige ledelse gennemgår de studerendes tilbagemeldinger og foretager eventuelt en justering af kurset. IT-Universitetets ledelse følger op på eventuelle problemer og ønsker, som er blevet synlige i forbindelse med kursusevalueringen. Studienævnet og de tilhørende Subject Area Teams drøfter også evalueringsresultaterne og tager relevante initiativer.
Evalueringsresultaterne og anvendelsen af dem er en vigtig del af det fortsatte kvalitetsarbejde på ITU.